I bydes velkommen til Frejas økologiske B&B
Lejlighed
Dejlig og selvstændig lejlighed, der er nænsomt istandsat, beliggende i den hyggelige landsby Birkende.
Lejligheden består af soveværelse med to sammensatte enkeltsenge, eget tekøkken med tilhørende køkkenfaciliteter samt spiseplads. Der er eget bad og toilet med føntørre og shampoo.
Der er mulighed for at lave yoga, der er yogamåtter og tæpper til rådighed.
Når vejret byder på det, er det oplagt at nyde kaffen i den hyggelige havekrog udenfor lejligheden.
Der er fri internetadgang.
Ingen kæledyr og rygning.
Egen p-plads.
Nærområdet
Birkende har en central beliggenhed for mange attraktioner på Fyn som strand, byliv, naturområder, og der er flere spændende museer på Østfyn.
Østfyn har sine unikke områder, kig på Visit Fyn.
Besøg Kerteminde, der er en dejlig købstad med hyggelige butikker og caféer, her er flere strande og bademuligheder. Her opfordres du/I også til at besøge det unikke Johannes Larsens Museet, og husk at besøge det gamle orangeri, der ligger i tilknytning til den villa, som Johannes Larsen og familie boede i. Benyt også den hyggelige café, der ligger i haven, og nyd en frokost eller eftermiddagskaffen.
Østfyn byder på dejlige strande, smukke udsigtspunkter og små byer med ægte nordfynsk idyl. Fyns Hoved er et besøg værd, her kan man gå Fyns Hoved rundt, der er en spektakulær naturoplevelse.
Haven
Vi er i gang med at omlægge vores have til vild have, vi ønsker at være med til at øge biodiversiteten.
Vi stræber efter at kunne forsyne os selv, derfor har vi anlagt en urtehave, vi dyrker med omsorg for jorden.
Vi dyrker egne sprøjtefrie grøntsager, og forsyner os med egne økologiske æg. Vi er interesseret i permakultur og tænker bæredygtigt.
Vi har katte og høns, som gerne vil kæles og snakkes med.
Du/I er velkomne til at gå på havevandring og tage et kig.
Morgenmad
Det er muligt at tilkøbe og bestille økologisk vegetarisk, vegansk eller glutenfri morgenmad til kr. 130,- pr. person. Bestilles dagen før.
Priser
Pris pr. overnatning:
1 person: kr. 890,-
2 personer: kr. 990,-
Ved 4 nætter eller mere er prisen pr. overnatning:
1 person: kr. 750,-
2 personer: kr. 850,-
Priserne er inklusive håndklæder, sengelinned og slutrengøring.
I perioden fra 1. november til 30. marts tillægges per døgn kr. 150,- for opvarmning af lejligheden.
Ankomst og afrejse
Indtjekning fra kl. 14.00 og afrejse inden kl. 10.30.
Booking
Skriv en mail på sovgodt@frejasbb.dk med forespørgsel om booking af lejlighed for ønskede datoer.
Reservationen er godkendt, når beløb er modtaget via mobilpay eller bankoverførsel, som oplyses på mail.
Afbestillingsregler: Bookingen kan afbestilles gebyrfrit op til 2 dage før ankomstdagen kl. 9.00, afbestilles senere, modregnes et gebyr på kr. 150,-
Kontakt
Skriv en mail til: sovgodt@frejasbb.dk, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi byder dig/jer hjerteligt velkommen til Frejas B&B, og ønsker at du/I får en god oplevelse – det hjælper vi gerne med.
